handshake600x500

Job

Erfaren projektleder med elteknisk baggrund

Trives du i en flad organisation, hvor du meget selvstændigt driver dine projekter sammen med erfarne kolleger? Er en god dag for dig, når du har skabt fremdrift i dine projekter, fået afleveret korrekt materiale til din kunder samt har fulgt op og kvalitetssikret? Befinder du dig godt i rådgiverrollen – og er du bare god til at håndtere mennesker?
Selskabet Anker & Nygaard tilbyder sikringsfirmaer, installatører og andre med elteknisk baggrund mulighed for at gøre installation af godkendte brandalarmanlæg (ABA), automatisk talevarsling (AVA) og automatisk brandventilation (ABV) til en del af deres services. Det gør selskabet ved at stille viden og erfaring med projektering og installation af de nævnte produkter til rådighed for selskabets kunder, så disse igen kan påtage sig opgaver inden for ABA, AVA og ABV for deres egne kunder.
Som projektleder skaber du fremdrift og sikrer høj kvalitet samt tilfredse kunder
Anker & Nygaard ønsker med denne nye stilling at udvide antallet af projektledere, som dagligt håndterer et antal større og mindre projekter med en ret høj kompleksitet. Det gælder om at være skarp og have blik for detaljerne – og så er det vigtigt, at projekterne gennemføres så effektivt som muligt i forhold til kundernes deadlines.
Som ansøger er du kendetegnet ved at:
• Have erfaring med ABA-anlæg og gerne viden om/interesse i ABV-anlæg
• Være vant til at håndtere komplekse projekter med korte deadlines
• Sætte en ære i at aflevere projekter med en høj kvalitet
• Have stor teknisk forståelse
• Have erfaring med AutoCAD
• Have erfaring med at omgås mange typer af mennesker
Vi forestiller os, at du er en moden person med erfaring. Om du er uddannet elektriker, installatør, maskinmester er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har viden inden for Anker & Nygaards fagområde. Du trives i et meget uformelt miljø, hvor omgangstonen er direkte og ærlig, og hvor tingene går stærkt. At arbejde selvstændigt er for dig en helt naturlig ting, og du føler et stort ansvar for at levere dine opgaver til rette tid og i rette kvalitet.
Ansøgningsproces
Kan du se dig selv i denne stilling? Vi behandler ansøgninger løbende.
Vil du høre mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Thomas Secher på e-mail ts@addvalue.dk.